At burde
[ingen]
At gide
[ingen]
At kunne
Jeg kan ikke stoppe deres initiativer.
Jeg kan ikke komme ind på de konkrete skridt.
Jeg kan betro jer, at også mange kristne føler ubehag, når der trædes på religiøse følelser.
Jeg kan ikke se, at en undskyldning vil være passende, for det drejer sig om frie medier.
Jeg kan ikke forstå, at nogen kan finde på at gøre sådan noget.
Jeg kan se, at der bliver lyttet til, hvad man siger.
Jeg kan ikke forstå, hvorfor de imamer skulle rejse til Mellemøsten.
Jeg kan ikke forstå, hvordan det kan få folk i Mellemøsten til at reagere så voldsomt.
Jeg kan ikke tage nok afstand fra den vold og de trusler, vi nu oplever fra disse kriminelle.
Jeg kan ikke forstå den slags kritik.
Jeg kan med stolthed sige, at alle mennesker i Danmark har reageret med ro og værdighed.
Jeg kan klart afvise, at det her handler om udlændingepolitikken i Danmark.
Jeg kan blive enormt vred, når jeg ser palæstinensere på Vestbredden brænde danske flag af.
Jeg kan også støde dem, men jeg gør det ikke.
Jeg kan godt forstå, at indvandrerne er blevet ophidsede over Muhammed-tegningerne.
Jeg kan forstå, at tegningerne har krænket mange muslimer verden over, men det retfærdiggør ikke vold.
Jeg kan ikke forstå, at Socialdemokratiet straffes af vælgerne.
Jeg kan ikke forestille mig det.
Jeg kan ikke se, at der kan komme noget frugtbart ud af at holde møde med Ahmad Akkari.
Jeg kan garantere, at jeg har fuld forståelse for, at han tog mødet.
Jeg kan ikke forstå, at vi ikke skulle have lov til det.
Jeg kan godt gå så langt som til at efterlyse en klar stillingtagen fra mange intellektuelle.
Jeg kan konstatere, at der i visse kredse har været mangel på opbakning til regeringens linje.
Jeg kan kun bakke op om en sådan udtalelse.
Jeg kan godt forstå, at Rushdie tager dette skridt.
Jeg kan godt give dig ret i en vis udstrækning.
Jeg kan ikke genkende et Danmark, som vores statsminister over for udlandet forsøger at tegne som tolerant og åbent.
Jeg kan se, at statsministeren er i gang med at gøre status og skabe nye kløfter i Danmark.
Jeg kan kun frygte, at dette er vejen til endnu mere censur, og der er ingen bagkant for, hvor det kan ende.
Jeg kan kun sige, at i den aktuelle situation indgår der mange elementer, bl.a. den sikkerhedsmæssige dimension.
Jeg kan overhovedet ikke se, hvad problemet skulle være.
Jeg kan regne så meget ud, at nogen lyver groft, og jeg er overbevist om, at det ikke er Jens Rohde.
Jeg kan godt forstå, hvorfor de er sårede, men de må også forstå, hvorfor vi gjorde det.
Jeg kan konstatere, at flere og flere europæiske lande følger det samme spor, som det Danmark har betrådt.
Jeg kan godt forstå boykotten, resten kan jeg ikke.
Jeg kan ikke acceptere reaktionerne uanset hvad.
Jeg kan jo godt føle mig som indvandrer, selv om jeg er fuldt loyal over for det danske samfund.
Jeg kan ikke bruge de udtalelser til noget.
Jeg kan ikke forstå, hvorfor vi i Danmark lader os presse i defensiven af systemer udefra.
Jeg kan nu se, at det har så store konsekvenser for Danmark, at vi er nødt til at stille os selv spørgsmålet om, hvorvidt vi gør det rigtige.
Jeg kan ikke se, hvordan regeringen fortsat kan samarbejde med et parti, der i bund og grund har et glansbillede af Danmark i 1950'erne, som deres største intellektuelle inspiration.
Jeg kan ikke lægge religionen på hylden, når jeg deltager i en politisk debat.
Jeg kan dårligt sige til et menneske: Dine synder er dig forladt – måske.
Jeg kan sagtens forstå hans reaktion.
Jeg kan her i bakspejlet godt se, at det måske var en malplaceret og lidt for grovkornet spøg.
Jeg kan ikke kommentere noget, som jeg ikke har set endnu.
At måtte
Jeg må så konstatere, at dem kan jeg ikke sætte min lid til, når det handler om integration.
Jeg må vemodigt konstatere, at en milliard mennesker Jorden over er ofre for en kollektiv psykose, som siden Muhammeds dage har fastholdt mennesker i et jerngreb af vold, frygt og åndelig formørkelse.
Jeg må desværre sige, at ham, jeg en gang stemte på, i dag er en sur gammel mand.
Jeg må selvfølgelig stærkt beklage, hvis det viser sig, at Egypten i sine kontakter med andre muslimske lande har benyttet fejlagtige informationer fra det kampagnemateriale, som danske imamer rejste rundt med i regionen.
Jeg må sige, at jeg synes virkelig, at der har været tale om principløshed over en bred kam - og så er ingen nævnt, ingen glemt.
Jeg må have sagt det for sjov.
Jeg må på det kraftigste fordømme den type udtalelser.
At skulle
Jeg skal hele tiden kommentere terrorisme, vold og etniske sammenstød.
Jeg skal bevare hovedet koldt.
Jeg skal vel ikke stå til regnskab for alt det, der udføres i Allahs navn.
Jeg skal derfor indtrængende bede statsministeren gå forrest i at skabe positiv dialog med de arabiske befolkninger.
At turde
Jeg tør godt garantere, at der ikke kommer en undskyldning fra denne avis, for der er intet at undskylde.
Jeg tør slet ikke tænke på, hvis Socialdemokratiet og de radikale havde haft regeringsansvaret og nærmest undskyldt.
At ville
Jeg vil gerne understrege, at verden ikke mangler olie og heller ikke kommer til at gøre det.
Jeg vil helst ikke blandes ind i det der, selv om jeg gør mig mine tanker.
Jeg vil gerne have, at hele verden ved, hvad profeten Muhammed, fred være med ham og med alle profeter, betyder for mig og for alle muslimer, meget mere end man tror og forestiller sig.
Jeg vil gerne slå fast, at jeg som muslim respekterer ytringsfriheden, men hverken tillader eller accepterer, at min elskede profet hånes og nedgøres i ytringsfrihedens navn .
Jeg vil gerne skabe en dansk form for islam, der tager udgangspunkt i de danske frihedstraditioner.
Jeg vil håbe, der kommer initiativer, hvor præster og imamer samt folk fra pressen og det politiske liv kan mødes til en fri drøftelse.
Jeg vil aldrig nogensinde acceptere, at respekt for folks religiøse holdninger skal føre til, at man lægger bånd på pressens muligheder for kritik, humor og satire.
Jeg vil ikke leve i et land, der betragter 1,3 milliader mennesker som en laverestående civilisation, hvor tolerancen kun omfatter dem, der ligner mig.
Jeg vil skænke mig en kop te og se lokal-tv.
Jeg vil sige ligesom Morgenavisen Jyllands-Postens chef, Carsten Juste, at hvis man dengang havde vidst, hvilken snebold der gav sig til at rulle over hele Mellemøsten, havde man tænkt sig om en ekstra gang.
Jeg vil ikke sige, hvad redaktører skal gøre.
Jeg vil opfordre til at læse Pia Kjærsgaards ugebrev af 6/2.
Jeg vil så gerne have Poul Nyrup Rasmussen og Marianne Jelved og deres medløbere for en domstol.
Jeg vil overveje, om det for familiens skyld ikke er ved at være slut, hvis jeg allerede står her igen næste år og måske skal sendes til Afghanistan.
Jeg vil blot høre Deres mening om Brokeback Mountain, hvis De har set den?
Jeg vil altid forsvare ytringsfriheden, ingen tvivl om det.
Jeg vil ikke kommentere tegningerne, og det sker i respekt for ytringsfriheden.
Jeg vil mene, at dette er en mindre detalje.
Jeg vil gerne gentage det: Respekten for befolkningen, der tilhører dette land, er total.
Jeg vil gerne understrege, at tegningerne ikke var udtryk for den almindelige danske befolknings holdninger.
Jeg vil understrege, at det er uklogt og forkasteligt bevidst at såre nogens religiøse følelser.
Jeg vil under ingen omstændigheder være med til at indskrænke ytringsfriheden yderligere.
Jeg vil gerne understrege, at det er ikke, fordi jeg har noget imod religion.
Jeg vil sige, at vi skal passe på, at religionen ikke kommer til at fylde for meget i det offentlige rum.
Jeg vil.
Jeg vil opfordre alle danske arbejdsgivere til at ansætte flere indvandrere.
Jeg vil ikke svinebindes i diskursen om ytringsfrihed, den minder svært om sjælefiskeri, og også dét er uværdigt.
Jeg vil slet ikke gå ind i det, for det vil afspore den principielle debat.
Jeg vil gerne takke regeringen for en god og samvittighedsfuld indsats i forbindelse med krisen, hvor man ikke har givet køb på gode danske demokratiske principper.
Jeg vil understrege, at jeg fortsat er endog meget stolt af det danske flag og over at være dansk, og jeg er sikker på, at jeg deler denne opfattelse med et meget stort flertal af den danske befolkning.
Jeg vil ikke sætte nærmere adresse på.
Jeg vil være stolt over at tilslutte mig.
Jeg vil anskueliggøre, at vi faktisk har nogle tegnere, hvis liv er vendt op og ned.
Jeg vil også have lov til at sige sådan nogle dumme ting.
Jeg vil sige, at det stadig kan lade sig gøre at tegne Muhammed i Danmark.
Jeg vil til enhver tid føre åndskamp mod WP og andre åndelige solformørkelser.
Jeg vil overhovedet ikke kommentere ministerens udtalelser.
Jeg vil så nødig tro på civilisationernes sammenstød.
Jeg vil gerne understrege, at der på ingen måde var en alvorlig hensigt i min udtalelse, og at Naser Khader naturligvis ikke skal føle sig truet af mig.
Jeg vil ikke sige, at jeg er rystet, men jeg er bestyrtet over, hvad der sker.
Jeg vil ikke have mærkater på mig.
Jeg vil gerne have, at min lille pige skal kunne forstå, hvordan jeg levede.
”Modalverber er ord, der åbner op for alternativer og nye muligheder i vores liv. Når vi anvender modalverber, definerer vi vores overbevisninger og dermed rammen omkring vores egen ”model af verden”.
Michael Kold, NLP Træner og coach
[Baseret på 796 artikler om Muhammedkrisen i Morgenavisen Jyllands-Posten.]